læs mere om: Retspolitik
27.08.09 | Pernille Skipper
Opfordring fra 'Kirkeasyl', hvis og når politiet vil forsøge at sende personer ud af landet.
”Kirkeasyl” opfordrer alle til at tage til Kastrup Lufthavn til fredelig demonstration eller til at deltage i de siddende blokader foran indgangen til lufthavnens område, hvis og når politiet vil forsøge at sende personer ud af landet.
Natten til torsdag d.13. august blev 18 irakiske asylansøgere vækket af kampklædte politibetjente i en kirke på Nørrebro i København, og ført væk fra deres familie og venner. De havde taget ophold i kirken i håbet om at undgå at blive sendt retur til et land i krig og terror – en krig som bl.a. den danske stat har startet. Men deres udvisning sker ikke uden modstand fra den danske befolkning.
Flere hundrede aktivister forsøgte med siddende civil ulydighed at forhindre politiets bus i at køre væk med asylansøgerne allerede samme nat. Dagen efter samledes 25-30.000 mennesker i flere store byer mod deres udvisning. Og en uge senere støttede mindst lige så mange mennesker op ved en støttekoncert på rådhuspladsen i København sammen med flere kendte kunstnere.
Desuagtet har det politiske flertal på Christiansborg ikke reageret med andet end fordømmelse af almindelige menneskers engagement.
På trods af Birthe Rønn Hornbecks forargelse over ideen om, at Danmark har et ansvar overfor civilbefolkningen i et land, hvor vi har været medstarter af en krig, har en bred bevægelse af almindelige mennesker så småt rejst sig. En bevægelse som ønsker en anden udlændingepolitik, og som ikke ønsker, at mennesker skal sendes tilbage til en usikker og ukendt fremtid.
Initiativet ”Kirkeasyl” har organiseret protesterne og irakernes forsøg på at får genoptaget deres sager. Og protesterne stopper ikke, selvom de mandlige asylansøgere sidder fængslet i Sandholmlejren, og kan sendes ud ad landet på ethvert tidspunkt. ”Kirkeasyl” opfordrer alle til at tage til Kastrup Lufthavn til fredelig demonstration eller til at deltage i de siddende blokader foran indgangen til lufthavnens område, hvis og når politiet vil forsøge at sende personer ud ad landet.
Støt op om kravet om en anden udlændingepolitik! Støt op om protesterne!
Få besked om udvisninger
Send en sms til 1220 med teksten ”asylnyt”. Så får du besked, hvis der sker udvisninger, og du skal komme til lufthavnen. Her vil der stå aktivister, der kan hjælpe dig til enten blokader eller demonstration.
Mere info
Hold dig opdateret om irakernes situation og udviklingen generelt på www.kirkeasyl.dk.
Hvis du køber ”Hus Forbi” af en hjemløs hver måned, så har du været med til at sikre, at han kan overleve og måske lidt mere. Men du har ikke løst hans problem. Regeringens forslag til en midlertidig forsørgelse af arbejdsløse uden dagpenge kan også redde nogle af dem fra økonomisk ruin. Men det løser bestemt ikke de arbejdsløses dagpengeproblemer. Læs hele kommentaren >>
Et af historiens største finansielle afsløringer hænger sammen med Margaret Thatcher og den neoliberale, fagforeningsfjendske politik, hun stod for. Tilfældigvis kom afsløringen samtidig med hendes død. OffshoreLeak indeholder detaljer om de enorme summer, som undgår beskatning, og om hvem der ejer formuerne i skatteparadiserne. Benny Åsman skriver (på svensk) på sin blog mere om afsløringerne.
Over hundrede millioner indiske arbejdere strejkede i to dage i februar, i den største strejke i arbejderklassens historie. Den indiske arbejderklasse kunne blive en langt stærkere kraft end hæren. Af Soma Marik, i
International Viewpoint, marts 2013.
I Slovenien spreder opstanden sig. Fagforeningerne har spillet en afgørende rolle i modstanden mod de forskellige angreb på de sociale goder. bl.a med en demonstration med over 30.000 deltagere mod skatteændringer, der især tilgodeser de rigeste.
Af Lucien Perpette i International Viewpoint, februar 2013.
Verden stod stille den sidste uge af oktober for 50 år siden, fra det øjeblik, hvor det blev kendt, at Sovjet havde placeret atombevæbnede missiler på Cuba, indtil krisen sluttede officielt – selv om det, hvad der ikke blev sagt offentligt, netop kun var officielt. I den britiske avis The Guardian ser den amerikanske samfundskritiker Noam Chomsky tilbage på konflikten, hvor USA’s præsident Kennedy spillede russisk roulette med atomkrigen.
Sri Lankas landbrugsjord bliver markedsført aggressivt som investeringsobjekt for agroindustrien fra Golflandene til skade for småbønder og kvinder, skriver B Skanthakumari. Det er et generelt problem for en lang række lande, også i Afrika syd for Sahara. International Viewpoint 447, april 2012.