RELATEREDE ARTIKLER

Tag med SUF og Enhedslisten til Ende Gelände! Den sidste olie (fra Nordsøen…) Paris-aftalen kalder ikke på fest, men på kamp Trods festen – glasset er 80 procent tomt! Skovene betyder mad, vand og selve livet Katastrofen er på vej! Krisen i biodiversitet og den grønne venstrefløj Blokaden mod skifergas Systemændringer, ikke klimaændringer Stærk bog om klimakrisens revolutionære potentiale Alarmråb kalder på antikapitalistisk alternativ Allerød Kommune siger Nej Tak CO2-afgift som modgift mod global opvarmning? En farlig illusion Skifergas - nej tak Hayian-Yolanda: Klimaets budbringer Venstrefløjen har brug for en økosocialistisk vision Et radikalt, anti-systemisk, anti-kapitalistisk alternativ Hvad er økosocialisme? Fra systemkrise til grøn økonomi International kampagne: Verdens folk mod markedsgørelse af naturen Rio +20 og videre frem For mange mennesker? SRSF-regeringen og klimaet Keynes går ikke igen Stor fremtid for økologisk biogas Guld og grøn energi Kritik af Cochabamba-erklæringen S-SF og klimavisionerne Cochabamba viser vej Lav en aftale om jordens overlevelse! Folkenes Aftale om Klimaforandringer og Moder Jords Rettigheder Klimakrisen kræver et øko-socialistisk svar Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver Fiasko på toppen, men fremgang i basis København - et vendepunkt for bevægelsen Kapitalistisk klimaforandring og vores opgaver Omstil den skrantende bilindustri til klimavenlig produktion Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Velfærd uden vækst? Økologi og socialisme – to uadskillelige revolutioner Økosocialister starter international koordinering Grøn vækst eller varm luft? Grøn ny kurs Enhedslisten – et stærkt redskab i klimakampen Dilemma om Nordpolens olie LO sætter klimaet på dagsordenen Akut redning og global retfærdighed Klassekamp og klimakamp går hånd i hånd Miljø og mad på vækstens alter Klimaforandring skaber hungersnød

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Klima

01.12.09 | Naomi Klein

Tip en ven      |    Print  

Klimatopmødet : Seatlle bliver voksen

København er ikke blot en gentagelse af Seattle. Der skabes en bevægelse, som bygger på styrken fra en tidligere periode, men som også lærer af de fejltagelser, der blev begået.

Forleden dag modtog jeg en anmelderudgave af Kampen om historien om kampen om Seattle, af David Solnit og Rebecca Solnit. Den udkommer ti år efter at en historisk koalition af aktivister lukkede World Trade Organisation's topmøde i Seattle. Det blev gnisten, der satte gang i den verdensomspændende bevægelse imod virksomhedslederne.

Bogen er en fascinerende opregning af hvad, der virkelig skete i Seattle. David Solnit er ”direkte-aktions” guru, som stod i spidsen for lukningen lukningen. Da jeg talte med ham, var han mindre interesseret i minderne fra 1999, end i at snakke om FN's kommende topmøde om klimaforandringerne. Og ”Klimaretfærdigheds” aktionerne, som han hjælper til med at organisere over hele USA den 30. november. ”Dette er bestemt en Seattle-bevægelse”, fortale Solnit mig. ”Folk er parate til at aktionere”.

Der er bestemt træk ved mobiliseringerne i København, der minder om Seattle: De mange forskelligartede grupper, der vil deltage; de forskellige typer af taktik, som vil blive anvendt; og udviklingslandenes regeringer, klar til at fremføre aktivisternes krav på topmødet. Men København er ikke blot en gentagelse af Seattle. Det ser i stedet ud til, at de fremadskridende bevægelser i undergrunden ændrer karakter: Der skabes en bevægelse, som bygger på styrken fra en tidligere periode, men som også lærer af de fejltagelser, der blev begået.

Den heftige kritik af bevægelsen, som medierne insisterede på ved at karakterisere den som ”antiglobaliseringsbevægelse” gik altid på, at den havde en alenlang liste af klager og få konkrete alternativer. Den bevægelse, der samles i København, er i modsætning hertil en bevægelse, der samles om et enkelt spørgsmål: Klimaforandring. Men bevægelsen fletter samtidig en sammenhængende beretning sammen om klimaforandringernes årsag, og midler til at stoppe dem. Det involverer så godt som ethvert politisk spørgsmål på jorden. I denne beretning forandrer vort klima sig ikke kun på grund af den almindelige forurening, men også på grund af den logik, der ligger til grund for det kapitalistiske system, som sætter kortsigtede profithensyn og endeløs vækst over alt andet. Vore regeringer vil nu have os til at tro, at den samme logik kan udnyttes til at løse klimakrisen ved at skabe en handelsvare kaldt ”CO2- kvoter” og ved at omforme skove og landbrugsjord til ”vaskekar”, som de hævder vil afbøde udledningerne af gasser.

Aktivister i bevægelsen for klimaretfærdighed vil i København argumentere for, at handel med CO2-kvoter udgør en hidtil uset form for privatisering af atmosfæren, og at afbødningsforanstaltninger og vaskekar truer med at blive et røveri af ressourcer af koloniale dimensioner. Disse ”markedsbaserede løsninger” vil ikke blot være ude af stand til at løse klimakrisen, men denne fejlslagne politik vil på dramatisk vis forøge fattigdom og ulighed, fordi de fattigste og de mest udsatte mennesker er de, der først bliver ramt af klimaforandringerne. Og det er dem, der er de foretrukne forsøgskaniner i disse planer for handel med udledning af drivhusgasser.

Men aktivisterne i København vil ikke blot sige nej til dette. De vil aggressivt fremføre løsninger, som samtidig med, at de reducerer udledningen af drivhusgasser, vil gøre uligheden mindre. Til forskel fra tidligere topmøder, hvor de alternative møder forekom at være et supplement til en hovedbegivenhed, vil de alternative møder i København påkalde sig stor opmærksomhed. For eksempel har sammenslutningen af direkte aktions komitéer, Climate Justice Action, opfordret aktivisterne til at storme konferencecenteret den 16.december. Mange vil gøre det som en del af ”cykelblokaden”, der i flok vil cykle mod afspærringerne, som en hidtil uset ”uimodståelig modstandsmaskine”. Aktionen vil bestå af hundreder af gamle cykler. Målet for aktionen vil ikke være at lukke topmødet som i Seattle. I stedet vil målet være at åbne det, at omforme mødet: ”et rum, hvor vores dagsorden kan diskuteres, en dagsorden nedefra, en dagsorden for klimaretfærdighed, for ægte løsninger, sat overfor de falske... Denne dag vil blive vores”.

Nogle af de løsninger, aktivisterne foreslår, er de samme som den globale klimaretfærdigheds bevægelse har ført frem i årevis: lokal, bæredygtigt landbrug; mindre, decentrale energiproducerende projekter; respekt for oprindelige folkeslags rettigheder; bevarelse af fossile brændstoffer i undergrunden; afskaffelse af forretningshemmeligheder vedrørende grøn teknologi; og for at finansiere disse forandringer ved beskatning af finansielle transaktioner og eftergivelse af udenlandsgæld. Nogle forslag er nye, som det voksende krav om, at de rige lande betaler ”klimagæld” i efterbetaling til de fattige. Dette er store krav. Men vi har alle i den seneste tid set, hvor store ressourcer vore regeringer kan fremskaffe, når det drejer sig om at redde eliterne. Som et slogan fra tiden før klimatopmødet i København udtrykker det: ”Hvis klimaet var en bank, ville det være blevet reddet” - ikke overladt til det fri markeds brutalitet.

Udover den sammenhængende forklaring og fokus på alternativer, er der masser af forandringer: En mere eftertænksom tilgang til begrebet direkte aktion. En tilgang, der anerkender det presserende behov for at gøre noget mere end bare at snakke, men som også er besluttet for ikke at medvirke til, at omtalen bliver efter den sædvanlige devise om politi mod protesterende demonstranter. ” Vores aktion er civil ulydighed,” siger organisatorerne bag demonstrationerne 16. december. Vi vil overvinde alle fysiske forhindringer, som kommer i vejen for os – men vi vil ikke svare igen med vold, hvis politiet (prøver) at optrappe situationen”. (Når det er sagt, kan det ikke undgås, at det under det to uger lange topmøde vil komme til nogle få sammenstød mellem politiet og unge, klædt i sort; det drejer sig trods alt om Europa.

For ti år siden skrev jeg i en åben leder i New York Times - efter at topmødet i Seattle blev lukket - at en ny bevægelse, som talte for en radikalt anderledes globalisering, ”netop var blevet født”. Hvad vil være Københavnertopmødets betydning? Jeg stillede John Jordan dette spørgsmål. Hans forudsigelse af, hvad der kom til at ske i Seattle, citerede jeg i min bog No Logo. Han svarede: ”Hvis Seattle var bevægelsernes bevægelses start, så vil resultatet af topmødet i København måske blive, at vi kan fejre, at vi er blevet modne”.

Imidlertid, advarer han, at vokse op betyder ikke, at man skal være overforsigtig, undgå civil ulydighed til fordel for traditionelle møder. ”Jeg håber, vi er vokset op for at udvikle os til at være mere ulydige”, sagde Jordan, ”fordi alt liv i vores verden måske finder sin afslutning på grund af for meget lydighed.”

En ajourført udgave i anledning af tiåret for Naomi Kleins' No Logo; Taking aim at the Brand Bullies udkommer i november.

Denne artikel udkom 30. november 2009 i The Nation. Oversat af H.C. Nielsen.

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.