RELATEREDE ARTIKLER

Socialisme og revolution - er der forskel på Enhedslisten og SF? Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program Enhedslisten og folketingsvalget To be or not to be – en ven af Enhedslisten Din fjendes fjende er ikke din ven! Enhedslisten og partiapparatet De rige svin slap igen alt for let Rådsdemokrati vs. parlamentarisme Fronterne trækkes op i Enhedslisten Del arbejdet! Søren Søndergård stiller op til Folketinget Tryghed og arbejde Derfor var en finanslovsforliget en fejltagelse Enhedslisten med i budgetaftale Den svære diskussion forude Enhedslistens rolle under en S-R-SF-regering En revolutionær vej til socialisme Vi står på samme side Konturerne af en reformistisk strategi i Enhedslisten Små resultater i Folketinget er ikke nok Enhedslistens rolle og politiske prioriteringer Brug valgsejren til at presse regeringen og opbygge Enhedslisten S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Nej til imperialistisk krig i Libyen Fem års mobilisering baner vejen for ny regering Fra den daglige kamp til det socialistiske mål NATO skal pensioneres, ikke moderniseres Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion Ta' med til euro-demo i Bruxelles Profitstyringen af energiforsyningen skal stoppes I clinch med systemet Årsmøde i optimismens tegn Med Helle ved roret Hold Enhedslisten til venstre Enhedslisten på venstrekurs Enhedslisten i SFs fodspor 'Det var en fejl' "En knivspids mere ansvarlighed" Socialdemokratiet – et sikkert kort? Enhedslisten gik både tilbage og fik et godt valg Meningsmåling - eller politiske mål Socialistisk politik under en ny regering? Enhedslisten, klimakampen og antikapitalismen Enhedslistens politiske rolle Hvordan får vi en ny regering – og en ny politik? 20 år med socialistiske lokallister Enhedslisten og den økonomiske krise Hvad er Kodeordet? Om styrkeforhold, agitation og meget andet Klassens pæne eller frække dreng/pige? Enhedslisten og EU-domstolen Enhedslistens kommunalpolitiske strategi 'Dobbeltorganisering' – hvordan og hvorfor? Hvad er forskellen? Mere end en kuriøs vagthund Enhedslisten skal tage bevægelserne alvorligt

TILMELD SI NYHEDSBREV

læs mere om: Enhedslisten

20.03.10 | Jørgen Arbo-Bæhr, Thomas Eisler, John Jessen og Pernille Skipper

Tip en ven      |    Print  

Debat: Vores bidrag til Enhedslisten på venstrekurs

Hans Jørgen Vad (HJV) har her i Socialistisk Information skrevet et debatindlæg om Enhedslistens holdning til en ny regering efter næste valg – og ikke mindst om SAP’s bidrag til diskussionerne i Enhedslisten om dette.

I SAP mener vi, at det er helt afgørende, at Enhedslisten forbereder sig på de store muligheder og de politiske problemer, vi vil stå over for, når vi slipper af med VK-regeringen. Ikke mindst, hvis der bliver dannet en S-SF-regering.

En politisk-organisatorisk strategi
Vi mener, at det er vigtigt, at Enhedslisten udvikler en politisk-organisatorisk strategi i forhold til den situation med disse hovedelementer:
- Enhedslisten skal politisk og organisatorisk bidrage til, at der i befolkningen udvikles og opbygges en diskussion af, en formulering af krav til og et pres på en kommende S-SF-regering for, at de bryder forlig og andet samarbejde med højre side af salen og gennemfører så mange så mulige sociale, solidariske og bæredygtige forslag.
- Enhedslisten skal arbejde med en parlamentarisk taktik, der bedst muligt bidrager til sådan et folkeligt pres og mobilisering. Det indebærer bl.a., at Enhedslistens folketingsgruppe ikke gentager Enhedslistens borgerrepræsentationsgruppes katastrofale budgetforligs- og administrationslinje.
- Enhedslisten skal udvikle og udbrede et klart antikapitalistisk politisk alternativ, ikke bare til VKO, men også til S-SF.

SAP-udtalelser
Denne linje har vi formuleret på forskellig vis i en række vedtagelser og udtalelser:
For en løsning af krisen på arbejderklassens betingelser - politisk udtalelse fra SAP’s landsmøde, 22-23. november 2008. 
Enhedslisten skal ind i kampen for, at en S-SF-regering vil føre en ny politik - SAP’s Landsledelse, 22. august 2009.
• I forhold til konkrete politiske sager i en række ugekommentarer fra SAP’s forretningsudvalg.
Enhedslisten på venstrekurs - Vedtagelse fra SAPs landsmøde, januar 2010. 
Enhedslisten skal støtte en finanslov, der for alvor bryder med VKO-politikken - SAP’s landsledelse, 7. marts 2010.
Med afsæt i diskussionerne i SAP stillede vi fire et forslag i Enhedslistens HB i december.

Samme politiske linje
Vi har ikke skrevet alt, hvad vi mener om emnet, hver gang vi har skrevet en udtalelse. Det betyder ikke, at vi har ændret opfattelse undervejs. HJV’s forsøg på at påvise sådan en modsætning er heller ikke særlig vellykket. HJV er begejstret for denne formulering i SAP’s Landsledelses udtalelse fra august 2009:
"Vi har ikke noget ønske om at vælte en S-SF-regering, men omvendt lover vi heller ikke at redde en S-SF-regering, der bringer sig selv i fare. Hvis en ny regering gør et forslag, som den ikke har sikret sig flertal for, til et kabinetsspørgsmål, har den væltet sig selv. Det kan Enhedslisten ikke forhindre."

Men han er bekymret over, at formuleringen ikke står i Landsledelsens udtalelse fra marts 2010. Hvad HJV overser, er, at i martsudtalelsen står der til gengæld:

”Hvis de [S og SF] vil samarbejde til højre om de vigtige politiske og økonomiske beslutninger hele året igennem, må de også skaffe sig et finanslovsflertal til den side. Hvis de for alvor vil bryde med de borgerlige partier, står Enhedslisten parat.”
Grundlæggende den samme markering – med lidt andre ord.

To uperfekte udtalelser
På Enhedslistens HB-møde i februar blev der præsenteret to forslag til årsmøde-udtalelser. Den ene blev fremlagt af et arbejdsudvalgsflertal, den anden af HJV, Mikael Hertoft og Inger Kofoed.
Flertalsudtalelsen havde nogle positive elementer:

- Den var kort, klart og præcist formuleret.
- Spørgsmålet om folkelig mobilisering ift. en kommende regering stod meget mere centralt end i nogle af de oprindelige forslag fra de samme personer.
- Den krævede S-SF’s brud med VK-politikken og finanslove med markante forbedringer.
- Den ”huskede”, at Ehl. også skal kritisere kapitalismen som sådan og præsentere et socialistisk alternativ.
Flertalsudtalelsen havde derudover nogle politiske svagheder:
- Den formulerede ikke klart de folkelige mobiliseringer som den centrale opgave for Enhedslisten og partiets medlemmer – og man kan derfor frygte, at det bliver opfattet som noget, der foregår uden for og uafhængigt af Enhedslistens politiske arbejde.
- Den gav ”tilsagn” om, at Enhedslisten vil stemme for en ny finanslov, bare den ikke har forringelser (forstået som forringelser, der ikke har været vedtaget i Folketinget før), men har forbedringer (men ikke nødvendigvis markante forbedringer).

Mindretalsudtalelsen havde nogle positive elementer:
- Den lagde stor vægt på mobiliseringer og på Enhedslistens rolle i dette arbejde.
- Den formulerede tydeligt, at S-SF’s politik ikke i sig selv lægger op til store forbedringer, men indeholder risiko for forringelser.
Men mindretalsudtalelsen havde også nogle politiske svagheder:
- Den ville have Enhedslisten til at holde regeringspartierne fast på deres politik fra oppositionstiden. Lidt uheldigt, i og med at S og SF har været med i nogle grimme forlig og fremlagt skadelige forslag omkring Afghanistan, motorveje, arbejdsmarkedsreformer, indvandrere og flygtninge og bankpakker.
- Den ville have Enhedslisten til at nægte at deltage i forhandlinger om regeringsgrundlaget. Det er taktisk klodset. Deltagelse i forhandlingerne og det nødvendige brud ville kunne tydeliggøre Enhedslistens politiske alternativ til S og SF.
- Dens formulering omkring finansloven kunne læses, som om Enhedslisten ikke kan stemme for en finanslov, med mindre den nye regering har trukket Danmark ud af Afghanistan, annulleret bankpakkerne og gennemført en helt ny indvandrer- og flygtningepolitik. Vi mener ikke, at vi principielt skal stille som betingelse, at alt skidt fra de mange foregående år skal væk på én gang, og vi mener ikke, at det giver nogen mening at udspecificere, præcis på hvilke områder der skal ske et markant brud. Det må en kommende HB afgøre ud fra en konkret vurdering af, hvad der gavner en folkelig mobilisering og politisk venstredrejning på det givne tidspunkt.
- Den behandlede – ligesom flertallet – ikke den situation, hvor en ny finanslov ikke indeholder nye forringelser, men er et udtryk for et års politik med mange nedskæringer og forringelser vedtaget sammen med partierne til højre i salen.

Politisk enige – forskellige vurderinger
Før HB-mødet havde Jørgen Arbo-Bæhr stillet ændringsforslag til flertallets udtalelse. Ingen af os havde nået at stille ændringsforslag til mindretallet.

På HB-mødet var der desværre kun to af os til stede. Derfor er det interessant, at HJV mener at vide, hvad vi alle fire mener om de to resolutioner.

Da Jørgens ændringsforslag var forkastet, og de to oprindelige forslag blev sat til afstemning, stemte en af os for flertallets og en for mindretallets. Vi havde hver vores konkrete vurdering af, hvilket af de to forslag det var bedst, at årsmødet tager udgangspunkt i. Den slags uenigheder mellem SAP’ere vil HJV og alle andre i Enhedslisten også komme til at opleve i fremtiden.

Nu skal vi diskutere emnet frem til og på årsmødet. Det er vores opfattelse, at med de rette ændringsforslag kan både flertallets og mindretallets forslag blive gode og anvendelige.

Formålet med årsmøde-udtalelsen
Hvor uenige med HJV vi er om den politiske linje over for en kommende regering, ved vi ikke. Men vi har det indtryk, at vi har en forskellig tilgang til, hvordan vi sikrer Enhedslisten på en venstrekurs.
Når vi synes, det er vigtigt, at Enhedslisten diskuterer dette spørgsmål, og at Årsmødet vedtager en klar udtalelse, er det, fordi:
- Enhedslisten skal sende et klart budskab til befolkningen, ikke mindst til den del af befolkningen, som støtter en regeringsskifte
- Enhedslisten skal sende et klart – og mere uddybet – budskab til vores nærmeste periferi – til alle dem, der lytter til vores opfordringer, og som vil overveje at stemme på os.
- Enhedslisten skal sende et klart budskab til S og SF om, hvad de skal forvente af os i Folketinget, så de ikke kan bruge os som undskyldning for at begå politisk selvmord ved at bringe sig i mindretal på vigtige spørgsmål.

For HJV synes det vigtigste at være at få vedtaget en Årsmøde-udtalelse, som skulle kunne forhindre folketingsgruppen i at gøre noget galt.
Det tror vi ikke, at man kan bruge årsmødeudtalelser til. For os er det afgørende, at vi i Enhedslisten får en fælles forståelse for opgaven, og at vi får en hovedbestyrelse og en folketingsgruppe, som kan træffe de rigtige politiske valg i situationen – i stedet for at skulle slå op i en facitliste, som Årsmødet har vedtaget 1-2 år tidligere.

Flere klare holdninger!
Når vi ser sådan på det, så er det også, fordi vi ikke deler HJV’s opfattelse af, at der i Enhedslisten i dag eksisterer to klare alternative linjer.

Lige som HJV mener vi, at det er vigtigt at få gjort op med den budgetpolitiske linje i København og sikre, at den ikke spreder sig til Christiansborg. I SAP har vi også været bekymrede og reageret på udtalelser fra enkelte HB-medlemmer og medlemmer af folketingsgruppen. Men vi mener ikke, at der er et flertal i HB, i folketingsgruppen eller i partiet, som svarer til HJV’s beskrivelse af det ene af to alternativer:

”Men dybest set drejer den sig om vores overordnede strategi, og hvordan vi kan skabe forandring? Om det primært kan ske gennem en parlamentarisk indsats eller pba. af styrken i udenomsparlamentariske kampe og bevægelser. I forlængelse heraf drejer det sig også om, hvilken type parti Enhedslisten skal være.

Tror man på det første, kan et "uregerligt" partidemokrati, som er styret fra neden, være en yderst besværlig størrelse. Så kan man let føle et behov for en "modernisering" af EL efter et "søvndalsk" mønster, så medlemsdemokratiet ikke bliver en hæmsko for at folketingsgruppen (FTG) kan manøvrere bedst muligt jf. ovenstående. Og den strategiske betydning af en aktiv med-lemsorganisation bliver mindre – med valgkampe som dens væsentligste eksistensberettigelse. Og selv her er den ikke uerstattelig.”

Vi fornemmer tværtimod en stor usikkerhed i Enhedslisten omkring disse spørgsmål. Problemet er ikke en skarp opdeling i klare alternative holdninger, men at rigtig mange ikke ser nødvendigheden af en politisk-organisatorisk strategi på området. Og at der derfor ikke præsenteres forskellige forslag til dette.

Men Enhedslisten er et åbent og meget demokratisk parti. Vi har tillid til, at vi gennem diskussion kan skabe den nødvendige afklaring. Forløbet omkring krigsskibet til Somalia viste, at Enhedslisten politik ikke er fastlagt og fastlåst, fordi Folketingsgruppen har taget stilling. En diskussion i partiet kan føre til, at hovedbestyrelsen træffer en anden beslutning.

 

Jørgen Arbo-Bæhr, Thomas Eisler, John Jessen og Pernille Skipper er medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse.


 

Tip en ven      |    Print  

SAP'S KOMMENTAR - UGE 33

Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav. Læs hele kommentaren >>

Iglesias genvalgt på Podemos-kongres

Den spanske venstrefløjs-bevægelse Podemos har afholdt sin anden kongres efter heftige interne uoverensstemmelser og skuffelsen fra det seneste parlamentsvalg. Dave Kellaway fra det britiske Socialist Resistance kommenterer kongressens resultater.

Frankrig efter regionalvalget

Pierre Rousset og Francois, begge fremtrædende ledere af det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) tegner et dystert billede af situationen i Frankrig, hvor Front National fik det bedste valgresultat nogensinde, næsten 7 millioner stemmer. Samtidig har nedgangen i kampe og mobiliseringer ændret styrkeforholdene og svækket den yderste venstrefløj, som fik et elendigt valgresultat. Det er afslutningen på en politisk cyklus, skriver de i International Viewpoint.

PKKs ideologiske udvikling

Fra stalinistisk larve til libertær sommerfugl? Er det et udtryk for den ideologiske ændring, som er foregået hos PKK under Öcalans ledelse? Alex de Jong prøver at svare i en længere analyse af den kurdiske frihedsbevægelses historie frem til i dag.

Flest i fængsel

USA har flere mennesker i fængel end noget andet land. Som historien har vist, har venstrefløjen altid spillet en afgørende rolle, når det er lykkedes at vinde en sejr i kampen mod uretfærdighederne i retssystemet. Nu er det tid til at tage denne kamp igen, skriver Heather Ann Thompson i tidsskriftet Against the Current (USA).

Strejke blandt arbejderne i theplantagerne i Vestbengalen

En sammenslutning 23 fagforeninger i Teral, Dooars og Darjeeling havde succes med at strejke for at få hævet minimumlønnen.