IMF-erklæringer, som de europæiske ledere ikke bryder sig om Hvorfor sparer de op? Tag det tilbage Teorien om kapitalismens lange bølger Argentinas eksempel fra 2001 Krisen i Europa – venstrefløjens alternativer Anti-kapitalistiske veje ud af krisen Har socialister et fælles europæisk svar på krisen? Krisen i Europa – og de antikapitalistiske svar En anden verden er mulig – men ikke ved at reformere EU og holde fast i euroen! S og SF på afveje i Fair Løsning 2020 Et internationalistisk overgangsprogram på vej til et antikapitalistisk Europa En venstrefløjsstrategi for Europa En europæisk strategi for venstrefløjen? Derfor er keynesianisme ikke svaret Keynes går ikke igen Nationalisér banksektoren – brug kreditten til at skabe arbejdspladser og økonomisk tryghed Hvem skal betale? Rejs krav om behovsstyret produktion Meningen med den græske krise Omstil den skrantende bilindustri til klimavenlig produktion Internationalt seminar om krisen og marxistisk økonomi Er krisen slut? Velfærd uden vækst? Socialdemokratiske og antikapitalistiske kriseløsninger En social og politisk polarisering Hver dag nye ofre Den kommende kapitalistiske konsensus Enhedslisten og den økonomiske krise Om styrkeforhold, agitation og meget andet Enhedslisten og finanskrisen Nyliberalismens krise Grøn ny kurs For en løsning af krisen på arbejderklassens betingelser ’Krisen bliver forstærket af klima- og fødevarekrisen’ Giftig kapitalisme Finanskrisen i Danmark Til kamp for en spekulationsfri finanssektor! Finanskrisen forandrer amerikansk politik Deres krise, vores konsekvenser Har kapitalismen fået fnat? Del 1 Har kapitalismen fået fnat? Del 2 Finanskrise – en åbning for kapitalismekritik De privatiserer gevinsterne og nationaliserer tabene Den nye kinesiske kapitalisme Regeringens redning er asocial Hundreder af millioner sulter Kapitalismen efter den amerikanske boligkrise En økonomi smurt i gæld EU’s militærudgifter er “elefant i glashus” Nu også protester i Danmark den 13.-14 marts BLOCKUPY Frankfurt Aftaler fortsætter Vestsaharas kolonistatus Europa mod nedskæringer Stop betalingerne- slet gælden – nationaliser bankerne under arbejderkontrol – ud af eurozonen og EU nu! Historiske landvindinger under angreb Ta' med til euro-demo i Bruxelles Den internationale situation sommeren 2010 Krisen i Europa og arbejderklassens svar Postarbejdere kommer til at betale for privatisering Knebent flertal for ansøgning om medlemskab Venstrefløjen gik tilbage Faglig venstrefløj stiller op i EU-valget Kampen mod EU – nytter den? Antikapitalistisk stemme i EU-valget »Vi kan vinde den anden folkeafstemning om Lissabontraktaten« Faglig mobilisering i støbeskeen Enhedslisten og EU-domstolen EU efter det irske Nej Efter det irske nej Irerne stemte nej til Lissabon-traktaten Irland stemmer i juni En irriterende sten i EU-skoen Optøjer og politivold i Tyrkiet Krisen på den radikale venstrefløj og debatten i Sinistra Critica Vend siden og skriv en ny bog Nogle få bemærkninger om regeringsspørgsmålet Politisk dødvande, mens nedskæringer fortsætter – og dræber Venstrefløjens historiske ansvar i Grækenland Jorden til dem, der dyrker den Nyt baskisk venstrefløjsparti efter strategisk kursændring Ingen stemmeopfordring fra Sinistra Critica Syrizas ledelse udfordret fra venstre Kan SYRIZA blive et nyt PASOK? Udsigten til en venstre-regering i Portugal Afvis trojkaens tyveri og vælt regeringen Retten til selvstændighed og venstrefløjens forslag En million i oprør i gaderne Farvel Spanien? Brev fra Alexis Tsipras til EU-Kommissionens formand Vi skal genskabe troen på at mobilisere ”Vi har præsenteret et antikapitalistisk svar” Venstrefrontens Jean-Luc Melenchon er præsidentvalgets overraskelse Græsk hospital nu under arbejderkontrol! Omstrukturering, revision eller sletning af gælden? Absolut flertal til højre Farvel til Berlusconi - nu skal vi kæmpe imod bankdirektørernes regering Grækenland på randen undtagelsestilstand – et spørgsmål om dage Vi vil ikke betale jeres ejendomsskat! Vi vil vælte jer! Kæmpe sejr for de indignerede 15. Maj bevægelsen i Spanien En fabriksarbejders livshistorie ”Et nederlag, som skal kaldes, hvad det er” Oppe og nede Arabisk forår og spansk sommer Den yderste venstrefløj i en blindgyde Social modstand er løsningen – ikke et farvel til euroen Succes for den anti-kapitalistiske venstrefløj i lokalvalgene Berlusconismen i krise – og venstrefløjen på et sidespor Mobiliseringerne fortsætter Modstand mod Sarkozys pensionsreform skaber en eksplosiv situation "Eliten er i gang med at hævne sig på befolkningen" Tørklædesag i fransk valgkamp Stor fremgang til venstrefløjen 'Vi vil have selvstændigheden til at materialisere sig' Oprør og antikapitalistisk samling Grækenland i oprør Billeder fra historiske protester i Grækenland På vej mod et nyt antikapitalistisk parti Antikapitalisme i EU-valget ”Det røde postbud” blev udspioneret 11 teser om hvordan den italienske venstrefløjs krise kan imødegås Neo-fascister opruster under Berlusconi Splittet venstrefløj tabte alt Fremgang for venstrefløjen Alliancen mellem arbejdere og studerende er afgørende
læs mere om: EU | Sydeuropa | Økonomi
06.11.11 | Éric Toussaint, Yorgos Mitralias, Griselda Pinero, Pascal Franchet
Gældskrise: EU-topmødets aftale er uacceptabel
Aftalen tidligt om morgenen den 27. oktober vil ikke løse krisen i eurozonen, hverken bankkrisen, gældskrisen eller eurokrisen. Beslutningerne løser på ingen måde problemerne på en acceptabel måde, men er kun med til at udskyde dem. CADTM (Komiteen til Sletning af Den Tredje Verdens Gæld) mener, at denne aftale er uacceptabel.
Stats- og regeringslederne mødtes sammen med lederne fra EU-Kommissionen, de private banker og chefen for IMF i Bruxelles for at finde en løsning på risikoen for, at en række europæiske vil gå fallit, navnlig i Frankrig, Spanien, Grækenland, Italien, Tyskland og Belgien… – de banker, der – før og efter 2007-08 – mangedoblede deres risiko med transaktioner i jagten på kortsigtede profitter til deres aktionærer og extravagante bonusser til deres direktører og dealere. Indenlandske lån og erhvervslån udgør kun en brøkdel af deres omsætning: mellem 2 og 5 procent. Den massive støtte, de har fået fra staterne, ECB (den Europæiske Centralbank) eller den amerikanske Centralbank er ikke blevet brugt til at stimulere den produktive økonomi, den er blevet formøblet til flere højst spekulative aktiviteter.
Private banker bliver finansieret på kort sigt, samtidig med at de kaster sig ud i engagementer på mellemlangt og langt sigt: offentlige eller private værdipapirer, spekulation i råvarepriser, valutahandel og derivater, som ikke er under nogen form for offentlig kontrol. Da den fransk-belgiske Dexiabank krakkede i starten af oktober 2011, var det et direkte resultat af denne politik. Frygten for en kommende dominoeffekt i Europa og Nordamerika vejede tungt over mødet den 26-27. oktober 2011.
Beslutningen om en 50 procent “haircut” af bankernes beholdning af græske obligationer, i modsætning til en nedskrivning på 21 procent som vedtaget den 21. juli, var blevet uundgåeligt siden august, fordi prisen på obligationerne på det sekundære gældsmarked var faldet med mellem 65 og 80 procent. Selv om statslederne siger, at de har påført bankerne store ofre, så kommer bankerne som sædvanlig godt ud af det. Det forklarer, hvorfor de finansielle markeder generelt og især bankaktier i øjeblikket er gået betydeligt op.
Aftalen 27. oktober er ikke en løsning for det græske folk, som lider under konsekvenserne af krisen, og som er blevet skærpet af de nedskæringer, regeringen har påtvunget dem. Denne operation er helt igennem styret af kreditorerne og passer ind i deres interesser. Denne gældsafskrivningsplan er en europæisk version af ”Brady-planerne”, som havde så ødelæggende konsekvenser på udviklingslandene i 1980’erne og 90’erne. Bradyplanen (opkaldt efter den daværende finansminister i USA) handlede om omstrukturering af gælden gennem ombytning af obligationer i de vigtigste forgældede lande. Disse var Argentina, Brasilien, Bulgarien, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Jordan, Mexico, Nigeria, Panama, Peru, Filippinerne, Polen, Rusland, Uruguay, Venezuela og Vietnam. Dengang havde Nicholas Brady annonceret, at gælden ville blive nedskrevet med 30 procent (i realiteten var gældsnedskrivningen, når den fandt sted, meget mindre; i nogle tilfælde voksede den endda) og de nye obligationer (Brady-obligationer) garanterede en fast rente på omkring 6 procent, hvad der var særdeles favorabelt for kreditorerne. Dette arrangement garanterede også gennemførelse af nedskæringsprogrammer dikteret af IMF og Verdensbanken. I dag, under andre omstændigheder, fremprovokerer den samme logik de samme katastrofer. Trojkaen (ECB, EU og IMF) påtvinger endeløse spareprogrammer for de græske, irske og portugisiske folk. Hvis ikke der kommer en reaktion i tide, vil andre få samme omgang: Spanien, Belgien, Frankrig …
Af to grunde tillader denne plan ikke på fornuftig vis Grækenland at løse sine problemer: 1. gældsafskrivningen er helt utilstrækkelig; 2. den økonomiske og sociale politik, som gennemføres i samråd med Trojkaen, vil totalt nedbryde landet endnu mere. Det er disse odiøse kendetegn, der karakteriserer de økonomiske aftaler med Grækenland, alle fremtidige lån inden for denne ramme samt omstruktureringen af den tidligere gæld.
Grækenland må vælge mellem to muligheder:
Kaste håndklædet i ringen og igen udsætte sig for Trojkaens jernnæve.
Eller afvise markedets diktatur og Trojkaen ved at indstille betalingerne og indlede en gældsrevision, så den illegitime del af gælden kan afskrives.
Andre lande er, eller vil snart blive, stillet over for det samme valg: Spanien, Irland, Italien, Portugal… Denne liste er langt fra udtømmende. Under alle omstændigheder bliver denne politik gennemført, i forskellig grad, over hele EU. Disse nedskæringsplaner må afvises alle steder og borgerkontrollerede eftersyn af den offentlige gæld må sættes i værk.
Begivenhederne i 2007-08 har ikke foranlediget regeringer til at gennemføre strengt fornuftige regler. Tværtimod, så må der gennemføres tiltag, som kan forhindre finansielle institutioner, banker, forsikringsselskaber, pensions- og hedgefonde fra at påføre flere skader. Offentlige myndigheder og virksomhedsdirektører, som er direkte ansvarlige eller medansvarlige for aktiemarkedets og bankernes fallit må stilles for retten. Det haster med at ekspropriere bankerne og sætte dem i fællesskabets tjeneste ved at nationalisere dem under de ansattes og borgernes kontrol. Ikke bare må enhver form for erstatning til aktionærerne afvises, men de må også bidrage med deres egne formuer til at betale for reparationerne af finansvæsenet. Det er også nødvendigt at afvise de illegitime krav, som de private banker stiller til de offentlige myndigheder.
Naturligvis må en række supplerende tiltag også gennemføres: kontrol med kapitalbevægelser, forbud mod spekulation, forbud mod transaktioner via skattely, indførelse af skatter for at skabe social retfærdighed … I EU må Maastricht- og Lissabontraktaten ophæves. Det er også nødvendigt med en radikal ændring af den Europæiske Centralbanks statutter. Inden krisen udvikler sig værre, er det på høje tid at gå i en anden retning. CADTM støtter, sammen med andre organisationer, de initiativer til en gældsrevision under borgernes kontrol, der er taget i en række lande. ”Occupy Wall Street-bevægelsen har sparket en kreativ og frigørende bold i gang. Den må vi støtte.
Oversat fra webmagasinet International Viewpoint af Karina Skov
Eric Toussaint er formand for CADTM i Belgien (Komiteen til Sletning af Den Tredje Verdens Gæld, www.cadtm.org ), og har skrevet en række bøger om gældsproblemer.
Yorgos Mitralias er en af grundlæggerne af den græske afdeling af CADTM.
Pascal Franchet er næstformand for CADTM. Se også hans artikel ”The meaning of the Greek crisis” på komiteens hjemmeside
Kommuneaftalen er en blå krigserklæring
Med udsigten til et kommunal- og regionsvalg i november havde nogle i baglandet hos S og SF nok håbet på en kommuneaftale, der ville give en smule råderum til valgløfter om mere og bedre velfærd. Men håbet blev torsdag aften gjort til skamme, da regeringen og Kommunernes Landsforening præsenterede en økonomiaftale, som medfører nulvækst i den samlede kommunale økonomi. Læs hele kommentaren >>
Kinesere demonstrerer mod planer om kemifabrik
Tusinder af beboere i den sydkinesiske by Kunming sluttede sig til den anden demonstration på få måneder mod et raffinaderi, der laver det kræftfremkaldende stof paralyxen. Jonathan Kaiman fra Beijing.
Frigiv Alexei Gaskarov og fangerne fra 6. maj!
Alexei Gaskarov, en russisk aktivist og økonom, og talsmand for den antifascistiske miljløbevægelse ”Gidslerne fra Khimki” (Khimki er en forstad til Moskva) blev arresteret i Moskva den 27 april 2013. Der er nu sat en kampagne i værk for at få ham befriet. Ilya Boudraitkis fra Vpered (Fremad), der har forbindelse til 4. internationaleI, skriver om sagen i International Viewpoint.
Margaret Thatcher og skattesvindlernes paradis
Et af historiens største finansielle afsløringer hænger sammen med Margaret Thatcher og den neoliberale, fagforeningsfjendske politik, hun stod for. Tilfældigvis kom afsløringen samtidig med hendes død. OffshoreLeak indeholder detaljer om de enorme summer, som undgår beskatning, og om hvem der ejer formuerne i skatteparadiserne. Benny Åsman skriver (på svensk) på sin blog mere om afsløringerne.
Indien: Større styrke end hæren
Over hundrede millioner indiske arbejdere strejkede i to dage i februar, i den største strejke i arbejderklassens historie. Den indiske arbejderklasse kunne blive en langt stærkere kraft end hæren. Af Soma Marik, i
International Viewpoint, marts 2013.
Opstanden spreder sig
I Slovenien spreder opstanden sig. Fagforeningerne har spillet en afgørende rolle i modstanden mod de forskellige angreb på de sociale goder. bl.a med en demonstration med over 30.000 deltagere mod skatteændringer, der især tilgodeser de rigeste.
Af Lucien Perpette i International Viewpoint, februar 2013.